Bernstorfflund Allé 70 2920 Charlottenlund

Børn på krisecenter

Et børnevenligt Krisecenter

På Charlottenlund Krisecenter er der plads til børn i alle aldre. Vi har blandt andet indrettet et legeområde med en masse legetøj til børn i forskellige aldre i vores store fællesstue. Til de større børn har vi indrettet et rum i stueetagen med PlayStation og computerspil samt et aktivitetsrum i kælderen med blandt andet bordtennisbord. Vi forsøger at afholde forskellige aktiviteter i løbet af ugen, for både de mindre og større børn. Vi har en stor indhegnet have med plads til at spille fodbold, klatre i træer og lave bål. Her har vi også en sandkasse til de mindste samt cykler og løbecykler man kan låne. Charlottenlund Krisecenter ligger tæt ved både skov, dyrehaven, strand og flere legepladser.

Børns sikkerhed

På Charlottenlund Krisecenter tager vi også imod dine børn og hjælper jer både individuelt og som familie. De fleste børn reagerer ved at komme på krisecenter, men reaktionerne er forskellige.

Vi er opmærksomme på reaktionerne og vil hjælpe dig med at håndtere det. Selvom dine børn måske ikke er direkte udsat for vold, så hører og fornemmer de ofte, at der er noget galt. Nogen børn kan tro, at volden mod deres mor er deres skyld og nogen børn bruge meget energi på, at forsøge at forhindre volden mod deres mor. Det er ikke et barns ansvar at passe på sine forældre og det kan have konsekvenser for barnet, at leve i volden. Det er derfor vigtigt at give børn et liv, fri fra volden. Du kan læse mere om, hvordan børn reagerer på at vokse op i et hjem med vold her (moedrehjaelpen.dk)

Undgå at tale negativt om barnets far, selvom dét han har udsat dig/jer for, er forfærdeligt. Barnet kan stadig have og bevare et nært bånd til sin far og det kan have konsekvenser for deres forhold, hvis du snakker negativt om faren. Barnet risikerer at stå i en loyalitetskonflikt mellem sine forældre, hvor barnet kan føle, at det skal vælge side og forsvare den anden forældre. Det er ikke et barns opgave og barnet skal holdes udenfor jeres konflikter. Hvis du taler negativt om barnets far kan det få barnet til at føle, at det ikke kan tale med dig om den vold, der har været i familien. Barnet kan også opleve skyldfølelse og tro, at hvis det havde reageret anderledes, så kunne det have forhindret volden mod dig eller jer.

Dine børns sikkerhed

Inden i tager afsted til krisecenteret er det en god idé at sørge for, at lokalitetstjenester er slået fra på både dine egne og dine børns tablet, telefon, computer o. lign. For jeres egen sikkerheds skyld, kan det være en god idé at du snakker med dine børn om, hvem I fortæller hvor I bor. Det kan for eksempel være, at børnene guides i, at de ikke skal fortælle deres far hvor I bor.

Samvær med far

Dine børn kan sagtens have samvær med deres far mens I bor på krisecenter, men det er ikke et krav. Du får mulighed for, at få hjælp og vejledning fra din kontaktperson på krisecenteret til at tage stilling til, hvor og hvordan dine børn kan/skal have samvær med deres far, både mens I bor på krisecenteret og efterfølgende.

Børns reaktioner på at komme på Krisecenter

Dét, at børn reagerer på at komme på krisecenter, er helt normalt og vi vil gerne hjælpe både dig og dine børn til, at få den bedst mulige start og ophold på krisecenteret. Børn reagerer forskelligt på at komme på krisecenter, men vi oplever, at de fleste børn har en eller flere reaktioner i løbet af deres ophold. Børn reagerer på, at de bliver taget ud af deres vante omgivelser og deres faste rutiner bliver lavet om. Det kan være svært for børn at forstå hvorfor I ikke skal bo derhjemme og de kan ikke se de langsigtede fordele ved at flytte. Derudover er børn der har oplevet vold i familien, også selvom de ikke selv har været direkte udsat for vold, også voldsofre. Derfor reagerer børn, præcis ligesom voksne på, at være kommet væk fra volden.

Reaktionerne på at komme på krisecenter kan for eksempel være:

Vrede: Der kan opstå en vrede hos barnets, som både kan være rettet mod dig som mor og mod barnets far. Det kan være en vrede over at blive taget væk fra sine vante omgivelser, at skulle leve i en splittet familie eller andet.

Sorg og savn: Barnet kan føle en sorg og et savn over at I, som familie, er blevet splittet. Der kan også opstå et savn til jeres hjem og alt dét, barnet kender, sine venner og sin far.

Glæde: Barnet kan også opleve en glæde og en lettelse over, at I er kommet væk fra volden. Der kan også være en glæde over at barnet får det bedre eller at barnet kan se at du får det bedre og opleve at jeres forhold bliver bedre. Det kan også være en glæde over at der opstår nye relationer efter i er flyttet på krisecenter.

Frygt: Når barnet har oplevet vold i familien, kan det have en frygt for, for eksempel høje lyde og at få skæld ud.

Spænding: Barnet kan også opleve en spænding ved at I flytter et nyt sted hen. På krisecenteret er der mulighed for at knytte nye bekendtskaber og venskaber med andre børn og voksne.

Adfærdsændring: Barnet kan for eksempel komme til at opføre sig som et yngre barn eller som en voksen.

Andre reaktioner kan for eksempel være skyldfølelse, søvnbesvær, at blive udadreagerende eller at isolere sig.

Alle de nye indtryk ved at flytte på krisecenter gør, at barnet vil have mere brug for dig og din hjælp til at regulere deres følelser og nervesystem. Det kræver tålmodighed med barnet og en masse støtte og tryghed fra dig. Snak med dit barn om både det, som er sket og det som kommer til at ske. Snak med dit barn med en respekt for, at det kan være svært for barnet at snakke om og det kan tage tid før barnet er klar til at snakke med dig. Vis barnet at du er klar til at snakke med dem, når de er klar. Barnet har også mulighed for at snakke med personalet på krisecenteret.

På Charlottenlund Krisecenter får alle børn tilknyttet en kontaktperson mens de bor på krisecenteret. Kontaktpersonen er en børnefaglig pædagog, som sammen med resten af personalet, vil have et særligt fokus på barnet i den første tid på krisecenteret og hjælpe med, at barnet finder sig til rette i den nye situation og finder et fællesskab med andre børn. Pædagogen vil gennem hele opholdet på krisecenteret være til rådighed for både mor og barn og hjælpe barnet til at få det bedste ud af opholdet.

Skole, institutioner, fritidsaktiviteter

Det er vigtigt for dit barns trivsel og udvikling at fortsætte en så normal hverdag som muligt. Hvis det vurderes sikkert og muligt vil vi derfor også prioritere, at børn forbliver i deres skole, institution og fritidsaktiviteter. Det kan, i nogle tilfælde, af sikkerhedsmæssige årsager, være nødvendigt at skifte institution eller skole. Beslutningen om dette vil du få hjælp til at tage, af din kontaktperson på krisecenteret og hvis dit barn skal skifte institution, vil personalet ligeledes hjælpe dig med det

 Børns reaktioner på at komme på Krisecenter
 Børns reaktioner på at komme på Krisecenter

Hvad skal jeg sige til mit barn?

Vi oplever ofte, at mødre synes at det er svært at fortælle og snakke med sit barn om, at de skal på krisecenter. Som mor, vil man gerne beskytte sit barn og derfor ender det i nogle tilfælde med, at mødre, i deres bedste mening, kommer til at lyve for deres børn når de skal på krisecenter, ved for eksempel at fortælle børnene at de skal på ferie. Men selvom dine børn måske ikke er udsat for direkte vold, så hører og fornemmer de ofte, at der er noget galt.

Derfor er det også vigtigt at fortælle barnet om beslutningen og anerkende hvor svært det er for barnet og samtidig forklare, at det er et nødvendigt skridt for jer. Hvis børnene ikke bliver fortalt sandheden om, at de skal på krisecenter, kan de havde endnu sværere ved at falde til på krisecenteret, da de sidder med en følelse af, at de er blevet løjet for og snydt.

Nedenfor er en lille guide til, hvordan du kan snakke med dit barn om, at I skal på krisecenter. I nogle tilfælde er der mulighed for at bruge lang tid på at forberede barnet og i nogle tilfælde er tiden knap. Samtalen kan sagtens foregå på vej til krisecenteret, hvis det først er hér, du har muligheden for at snakke sikkert med dit barn om, at I skal på krisecenter. Nedenfor har vi opstillet fire punkter du kan være opmærksom på, når du fortæller dit barn, at I skal på krisecenter.

1. Sæt dig i barnets sted og tænk over hvilke ord, du forestiller dig, ville være rare at høre for dit barn i denne situation.

2. Vær så ærlig som mulig men tilpas dit sprog til barnet og dets alder. Det kan for eksempel være at fortælle det større barn: ”Vi skal flytte på noget, der hedder et krisecenter. Det er et sted, hvor de hjælper kvinder og børn”. Hvis barnet har spørgsmål, så prøv også at svar ærligt på spørgsmålet. Det er helt okay, at du ikke kan svare på alt hvad barnet spørger dig om og du kan sagtens sige: ”Jeg ved ikke så meget om det endnu, men jeg vil fortælle dig mere, når jeg ved mere”.

3. Der er mange ukendte faktorer, både for dig og dit barn når I skal flytte på krisecenter. Fokuser derfor på det du ved og fortæl for eksempel både det lille og det store barn: ”Du skal være sammen med mor (og søskende)”, ”Jeg passer på dig”, ”Vi tager derhen i morgen”.

4. Forandringen og de ukendte faktorer kan skabe en usikkerhed i barnet og barnet har derfor brug for at mærke, at du har styr på situationen. Det er derfor vigtigt, at du tager lederskabet og ansvaret for situationen og derved står ved din beslutning. Involver barnet og giv tryghed ved at barnet kan mærke, at du har styr på det. For at skabe en ro hos barnet kan du fortælle barnet, så detaljeret som muligt, hvad planen er og hvad du har besluttet. Du kan for eksempel sige: ”Vi tager derhen i morgen”, ”I morgen når jeg henter dig fra skole tager vi toget hen til krisecenteret”, ”Jeg pakker din taske med tøj og legetøj”.

Translate »